Vulkanøen af Ole Frøstrup Maria

Boganmeldelse af Maria
Titel: Vulkanøen
Forfatter: Ole Frøstrup

De vigtigste personer/dyr:
Drengen Erik på 14 år og hans familie, mor far og lillesøster Inga på 10 år. Familien kommer fra Island og bor på øen Heimaey syd for Island. Samt hans klassekammerater Bjørn og Kristin og hesten Faxe.

Erik var ude at ride på en hest der hed Faxe. Det var den hest han bedst kunne lide. Det var en hest han havde lånt af Bjørn. Bjørns familie havde en gård med 5 heste. Erik red en tur ud til havet. Vandet var så mærkeligt, det var helt varmt selvom det var vinter. Så red han tilbage og satte Faxe ind i folden. Så gik Erik hjem til byen hvor han boede.

Om natten vågnede Erik ved at hans mor ruskede vildt i hans arm. Der lød et hult brag efterfulgt af en dundrende torden. Det gik op for Erik at vulkanen var i udbrud. Han tog sit tøj på og løb ud på gaden sammen med sin familie. Der var masser af panik. De skulle hurtigt ned til havnen. Han løb over til Kristin og hendes familie og sagde at de skulle skynde sig ned til havnen. De løb ombord på Eriks fars båd Hekla sammen med tre andre familier.
De sejlede ud af havnen. Lanternen i masten virkede ikke, så Eriks far kravlede op i masten og lavede den. Da Eriks far skulle ned var han uheldig og faldt og slog sig. Eriks far kunne ikke styre båden, da han var kommet til skade. Det kunne Erik i stedet, for det havde han lært. Erik fik kontakt over bådradioen, med en anden han kendte, som havde en båd. De skulle også til at sejle ud af havnen. Erik fulgte efter deres båd, så han var sikker på at komme den rigtige vej. Da de kom ind til fastlandet, kom der en ambulance og hentede Eriks far. Moderen og lillesøsteren Inga tog med på hospitalet. Erik blev på båden for at rydde op.

Erik tog sammen med en ven, som hed Knud tilbage til øen for at hente flere mennesker. Da de kom ind i havnen lugtede der meget fælt af vulkan. Der stod stadig mange mennesker på havnen. Så de fylde båden og sejlede tilbage til fastlandet.
Dagen efter tog de over for at redde nogle ting fra deres hjem. Der så Erik og Knud en lavaflod, som langsomt bevægede sig ned mod byen. Da de havde reddet nogle ting, tog de tilbage. Erik tog ud på hospitalet og besøgte sin far. Hans mor og søster var stadig på hospitalet. Faderen havde det ikke så slemt mere.
Så skulle de ud at bo på Bjørns onkels gård, indtil de havde fået et nyt hjem. Det sammen skulle Kristins familie og Bjørns familie.

Så tog Erik sammen med en ven tilbage til øen for at være frivillig hjælper. Lavafloden var kommet tættere på byen og havde spist nogle huse. Der var store flammer. Bjørns far var også frivillig hjælper og Bjørn var også kommet til øen.
Bjørn var meget ked af det, fordi han troede hans heste var døde. Bjørn havde været ude og lede efter dem, men havde ikke kunne finde dem. Erik ville hjælpe Bjørn med at lede efter hestene. Efter et stykke tid fandt de nogle får også til sidst så de hestene komme løbende hen til dem. Alle 5 heste var der sammen med 3 andre heste de ikke kendte. Så gik Bjørn og Erik tilbage til havnen med fårene og hestene. Alle dyrene kom med nogle både og blev sejlet over til fastlandet.

Erik tog over til gården på fastlandet, hvor de skulle bo midlertidigt. Erik fik lov til at få hesten Faxe. Han fik af vide at hesten Odin var død, da den havde haft meget aske i lungerne. Erik blev på gården et par dage og tog så tilbage til øen for at hjælpe som frivillig.
Efter et stykke tid kom faderen og Kristin til øen, for at se hvordan det gik med det frivillige arbejde. Efter et stykke tid blev Erik og Kristin kærester. Senere sejlede faderen og Kristin hjem fra øen. Erik blev tilbage på øen som hjælper og vinkede farvel.

Handlingen er bygget over en virkelig begivenhed, nemlig udbruddet på Heimaey i Island 23. januar 1973.

Jeg syntes at bogen var rimelig spændende.

Maria