Benedicte. Anmeldelse af ”Krageungen” af Bodil Bredsdorff.

Bogen er nummer et i en serie, der hedder ”Børnene i Kragevig.



Bogen handler om Krageungen, der bor sammen med sin bedstemor i et lille hus ved en vig. Da bedstemoderen dør, forlader Krageungen deres hus, for at finde nogen andre, hun kan være sammen med.
Hun kommer hen til en ond kone, der er ude efter hendes mormors hus. Så Krageungen beslutter at tage tilbage til huset. På vejen møder hun en lille dreng, hun kalder for Dåb. Hans mor er død og hans far er blevet skør. Hun tager Dåp med sig. De møder en dame ved navn Foula, der har en datter, der hedder Eidi. Eidis stedfader drikker for meget og har slået Eidi, derfor er de stukket af. De møder en mand ved navn Rossan som de kan bo hos, indtil Foula har fået det bedre. Hun har forstuvet sit ben. Rossan tilbyder dem et får hver, hvis Eidi og Foula hjælper med at karte og spinde Rossans uld. Krageungen hjælper med at vogte hans får. Senere tager de af sted med to får og en hundehvalp. Da de er kommet hjem til bedstemorens hus opdager de, at den onde kone har været der og har taget alle møblerne. De begynder at samle brænde og muslinger og dyrke kartofler. Senere kommer Dåps far og storebror for at hente Dåp. Krageungen er blevet knyttet til Dåp, så hun spørger dem, om de ikke vil bo sammen med dem. Det vil de godt. En dag kommer den onde kone for at tage huset, men Dåps far får hende til at betale for de ting hun har stjålet. Historien slutter med, at de alle sammen har det godt og bor sammen ved den lille vig, de kalder Kragevig og Krageungen kommer til at hedde Unna.

Bogen var lidt sørgelig i starten, da bedstemoderen døde. Men senere blev den mere spændende fordi, der kom flere personer med i historien. Af historien kan man lære, at man ikke skal stjæle, for så kommer man til at betale. Og at det ikke er sjovt at være alene. Men godt at være en familie